Manden bag alexanderteknik – F.M. Alexander

Alexanderteknik så dagens lys i 1869, da F.M. Alexander kom til verden på Tasmanien. Han var gennem sin barndom en svagelig dreng, der tit måtte blive hjemme fra skole. Som ung fik han opbygget sig en karriere som skuespiller og med recitation, og det var en lovende fremtid, han gik i møde. Lige indtil han mistede stemmen. Det er fatalt at miste stemmen som skuespiller. Medicinsk var der tilsyneladende intet i vejen med stemmen, og kuren var at holde pause med at optræde. Alexanders stemme havde det fint, så længe han holdt pause, men så snart han begyndte at optræde igen, blev han hæs og stemmen forsvandt.
Du oversætter alt - både fysisk, mentalt og spirituelt til fysisk spænding.

Du oversætter alt – både fysisk, mentalt og spirituelt til fysisk spænding.

Nu tog Alexander ansvar for sit eget liv og helbred og begyndte at spekulere på, hvorfor stemmen havde det fint, når han holdt pause, og skidt når han optrådte. Den iagttagelse bragte ham ind på en 10-årig opdagelsesrejse i egen krop og sind. Han konkluderede nemlig, at det måtte være noget han gjorde med stemmen, når han optrådte, der fik den til at forsvinde. Og han havde ret. En masse muskulære fejlspændinger fik stemmen til at gå i udu. Spændingerne var forårsaget af forkerte mønstre og en overfokuseret tilgang til livet.
Det ydre redskab for Alexander de næste 10 år var spejle, hvor han kunne iagttage sig selv i almindelige hverdagssituationer, og når han brugte stemmen. Og det indre redskab var bevidstheden om brugen af sig selv.
De 4 vigtigste parametre han fandt frem til var:
1) Når hovedet balancerer frit på toppen af en frigjort rygsøjle påvirker det hele kroppens brug – uanset aktivitet. Det svarer til, at musikeren stemmer sit instrument, som siden bliver basis for musikken. Vi stemmer krop og sind, så der bruges det rette mængde energi til dagligdagens opgaver.
2) Når vi udelukkende går efter målet og glemmer at være i processen, skabes der uhensigtsmæssige mønstre. Alexander kaldte det målstræb, men jeg foretrækker overfokus. Det er stedet, hvor tankerne er et sted og kroppen et andet. Det skaber massevis af spændinger.
3) Bevidstehden er en overordnet tilstand, der er uafhængig af indre og ydre påvirkinger. Den iagttager og kommer med feedback om, hvad der foregår i krop og sind, og det helt uden at dømme og vurdere. Med bevidstheden som navigator har vi mulighed for løbende at justere kursen.
4) At kunne stoppe op og ændre retning. Det betyder at kunne bruge det rum, der opstår efter en påvirkning, men inden reaktionen sætter ind. Det rum rummer uendelig menneskelighed frihed.
Alexander havde aldrig forestillet sig, at de opdagelser skulle få betydning for andre end ham selv. Men det vakte stor interesse i Australien, hvor han blev opsøgt af mange mennesker med forskellige problemer. Han kunne se, at uanset problemet, var der altid ubalance i ,hvordan hovedet balancerede på toppen af rygsøjlen. Det skabte ganske enkelt unødige spændinger i både krop og sind, og når det forhold blev rettet forsvandt problemerne.
Bevidstheden blev det gennemgående redskab til at få krop og sind på rette spor igen. Alexanderteknik er kendt for arbejdet med en bedre kropsholdning, men det er så meget mere end det. Bevidstheden bruges til at arbejde med mønstre i både krop og sind, og det var epokegørende på tidspunktet omkring 1900, hvor den fremherskende holdning var, at krop og sind var adskilte størrelser.
Så Alexander var en holdningens mand på mange måder, og jeg er fuld af beundring for hans vedvarende arbejde med at finde en løsning, som han i bund og grund ikke anede om eksisterede. I 1904 flyttede han til London, hvor han til sin død i 1955 havde en meget travl praksis, og desuden grundlagde uddannelsen til alexanderlærer. Alexanderteknik er i dag udbredt i det meste af verdenen, og mange videnskabelige forsøg har påvist effekten på bla. ondt i ryggen og hovedpine.

F.M. Alexander - manden bag alexanderteknik.

F.M. Alexander – manden bag alexanderteknik.

 

Lukket for kommentarer.