Akut hjælp med Bachs nødhjælpsdråber

Hvis du spørger mig, er nødhjælpsdråberne uundværlige i hjemmet, og de kan bruges af både børn, voksne og husdyr. De virker både som et fysisk og mentalt plaster, der får roen til genindfinde sig og sår/rifter heler hurtigere. Prøv nødhjælpsdråberne og få dine egne erfaringer.

Da jeg begyndte at uddanne mig til Bachrådgiver, forstod jeg begrebet nødhjælpsdråber meget bogstaveligt. Jeg troede, at de udelukkende var til brug ved alvorlige ulykker, men jeg har heldigvis fået revideret min opfattelse. Og jeg har altid en flaske i tasken.

Dråberne bruges til alle akutte ting. Hvis det er vedvarende problemer anbefales enkeltremedierne, da de arbejder dybere.

Nødhjælpen indeholder 5 blomster: klematis skaber nærvær; balsamin giver tålmodighed; fuglemælk skaber flow; kirsebærblomme afhjælper hysteri og soløje virker mod panik.

Dråberne bruges i forskellige situationer som en akut hjælp i en bilkø, ved en konflikt/skænderi  i familien, når det hele stresser til kortvarigt, tandlægebesøg, eksamen, når du brænder dig på komfuret, ved myggestik  og ved hverdagskriser. Doseringen er 4 dråber direkte på tungen og der kan ikke overdoseres.

Det er så rørende, når jeg får en mail fra en mor til en 11-årig dreng, der oplever følgende: Jeg er meget temperamentsfuld og føler at jeg bliver genstartet og beroliget med Rescue-dråberne.

Hvis du har en vigtig begivenhed så som en jobsamtale, nervøsitet for en flyvetur eller en festtale, hvor du allerede flere dage i forvejen mærker uroen, så bland 4 dråber i en flaske vand og drik slurkvis i løbet af dagen, indtil roen indfinder sig. Gentag om nødvendigt.

Sprayen bruges på samme måde som dråberne, der skal blot bruges 2 pust direkte i munden eller på huden.

Cremen er tilsat en sjette blomst – sødæble – som virker på det fysiske plan. Derfor er cremen god ved små sår og rifter, på brændte fingre, ved myggestik og ved solskoldning.

Nødhjælpsdråberne kan købes i Matas eller helsekosten og kig efter den gule etiket med teksten som angiver Bachs originale version. God fornøjelse.

Akut stress lindres ved at indtage 4 dråber.

Akut stress lindres ved at indtage 4 dråber.

Lukket for kommentarer.