Opdag dine superkræfter

Jeg husker oplevelsen som var det i går: Min krop føltes fri og luftig; hovedet svævede på toppen af rygsøjlen; mine spændingsplagede skuldre blev bløde og transparente, og der var hul igennem til noget meget levende, og letheden føltes så naturlig. Jeg fattede ikke, hvad der var sket og kunne ikke bruge mit intellekt og min forståelse til at forklare. Det var udelukkende væren i sansningens magt. Du kan også opdage dine superkræfter.

Når stemmen driller

Jeg var 26 år gammel og søgte efter en løsning på mine stemmeproblemer. Jeg læste musik på Københavns Universitet og var ved at undersøge, hvad man kunne gøre ved sådan en som mig, som tilsyneladende ikke kunne få stemmen til at klinge frit. Jeg havde været til alexanderteknik den dag i februar. En studiekammerat havde foreslået, at jeg bookede en tid hos Knud, som hun allerede gik hos og anbefalede varmt. Det prøver jeg, tænkte jeg så. Udover alle de kropslige reaktioner blev jeg også ramt af en aha-oplevelse – en følelse af at det her skulle jeg være, når jeg blev stor. Det var også første gang i mit voksne liv, hvor jeg blev ramt af intuitionens klarhed, som føltes som en meget insisterende vished.

Kroppens indbyggede intelligens

Det hele begyndte en varm januardag i 1869 på Tasmanien; stedet som var helt ukendt for de fleste danskere, indtil en royal kvinde indtog Danmark. I 2019 ville F.M. Alexander være fyldt 150 år i år, og vi er 40 lærere i alexanderteknik i Danmark og 2500 på verdensplan. Jeg fulgte nemlig min intuition og uddannede mig til alexanderlærer. F.M. Alexander er ophavsmanden til teknikken, der bærer hans navn. Han havde som skuespiller massive problemer med stemmen, og på den baggrund fandt han frem til en universel styremekanisme, som er grundlaget for alle vores bevægemønstre i både krop og sind. Det var de blideste superkræfter fra kroppens indbyggede intelligens, der ramte mig den dag i februar, og vestens svar på foreningen af krop og sind.

Opdag dine superkræfter

Opdag dine superkræfter

Gentagelsens magt

Mødet blev også indgangen til en helt anden tilgang til mine stemmeproblemer. Jeg var meget disciplineret og øvede meget udelukkende på viljestyrke, disciplin, overfokus og rigide gentagelser. Sådan en rutine aktiverer altid automatpiloten og vækker ønsket om at gå efter målet uden at levne plads til små justeringer. Når man bruger den samme tilgang, så får man også det samme resultat. Den anden tilgang udspringer af ikke-gøren – det subtile sted, som giver os muligheden for at agere fremfor at reagere. Det er nemlig ikke muligt at gøre en gøren væk. Et overaktivt nervesystem behøver frigørelse af plads for at skabe nye spor i kroppen. Det sted kalder jeg nulpunktet. Det er valgets centrum og nært knyttet til en kropslig centrering. Stedet hvor det er muligt at frigøre sig fra automatpilotens ubevidste magt og opgradere til et bevidst valg og overgive sig til kroppens indbyggede intelligens. Her udspringer enhver mulighed for forandring til alt, hvad du måtte ønske dig. Det kan føles som magi at få kontakt med det sted, fordi en masse overgøren bliver til væren og flow.

Jeg vil ikke være en pingvin

En kvinde på 70 år har været i et langt forløb hos mig. Hun kom oprindeligt pga. smerter i knæet, og så snart en bevægelse nærmede sig et kendt smertepunkt, blev hun så bange, at sveden sprang. Hun lærte at blive fortrolig med frygten og blive guidet blidt til nulpunktet, hvorfra hun kunne frigøre sig fra automatpiloten og lade nye bevægemønstre spire frem. På et senere tidspunkt begyndte hendes arme og skuldre at gøre ondt. Hun kunne i arbejdet med at frigøre sig pludselig huske, at hun som barn blev drillet med at ligne en pingvin, fordi hun gik med armene ud fra kroppen. Hun ville naturligvis ikke ligne en pingvin, og løste så situationen ved at forcere armene ind mod kroppen, fordi den naturlige fleksibilitet allerede var forsvundet. Så i mange år har hun holdt armene fast med overspænding, indtil de protesterede. Og sådan kan krop og sind være skåret af samme læst

.

Når krop og sind følges ad

Alexanderteknik er kendt for evnen til at løse rygproblemer, hovedpiner, stive nakker, og andre ting i vores bevægelige dele. Men ligeledes tankeformer som præstationsangst, stress, tungsind og frygt, som naturligvis også lejrer sig som spor i kroppen.  FM var den første i vesten, som anerkendte sammenhængen mellem krop og sind. I hans levetid herskede Descartes filosofi om tænkningen som menneskets bærende kraft, og deraf var kroppen kun et vedhæng. Det var en meget kontroversiel tankegang at være fortaler for at krop og sind var et værk.  Jeg er taknemmelig for, at FM var insisterende og autonom nok til at lede efter en løsning, som kom til at række langt udover hans personlige interesser. Det fascinerer mig altid, at folk kan have en indre vished om at finde en løsning på noget, som ikke tidligere er sat i system. Og holde fast på det uden at kunne henvise til hverken bøger eller undersøgelser udover egne erfaringer. I mine øjne er det sandt mod.

Opdag dine superkræfter

Min historie viser, at gennemgribende problemer kan føre til løsninger, som bliver livsændrende. Hvis jeg ikke havde haft stemmeproblemer, så havde jeg aldrig mødt alexanderteknik, og hvor havde jeg så været i dag… Hver dag glæder jeg mig altid til at møde de mennesker, som søger min hjælp, og hvor jeg kan give oplevelsen af lethed, håb, væren og redskaber videre.  Og så har jeg levet omtrent lige så længe med alexanderteknik som uden. Det er tre ting på en gang – ja, faktisk en fødselsdagsjubilæumsahafest.

Vil du have hjælp til at opdage dine superkræfter så bestil tid på 22 82 05 45

Opdag dine superkræfter

Opdag dine superkræfter

Bliv din egen rygekspert

Når hovedet presser ryggen sammen

Dit hoved vejer 3-4 kg, men forestil dig i stedet, at det vejer 15 kg. Det scenarie sender et pres ned gennem din nakke og rygsøjle og forhindrer kroppens naturlige opdrift. Presset ender mellem skulderbladene eller i lænden. De områder, der presses sammen, er kendetegnet med manglende flow og livskraft. Det signalerer kroppen med træthed, smerter eller uro. Nu er de 15 kg ikke blot et scenarie, men en virkelighed for alle med rygsmerter. Overflødige spændingsmønstre er nemlig årsagen til de ekstra kilos pres, og de er nøglen til at blive din egen rygekspert.

Min kollega Karin forsøger at få hovedet på toppen på den krumbøjede statue

Min kollega Karin forsøger at få hovedet på toppen på den krumbøjede statue

Hm, tænker du måske – hvordan er det sket? Jo, hvis tyngden var landet i et hug, havde du opdaget den, men den er netop landet i meget små bidder, så derfor har den sneget sig udenom din opmærksomhed. Hvis du har rygproblemer, er det særdeles relevant at forholde dig til den tyngde. Tyngden indeholder nemlig alle dine overspændingsmønstre, og en bivirkning er, at den afleverer små stopklodser rundt omkring i kroppen.

Når automatpiloten styrer

Når du gør det, du plejer, får du også de resultater, du plejer. Derfor dur det ikke at forlade sig 100% på automatpiloten og håbe på nye resultater med de gamle redskaber. Den vej er nemlig fyldt med vildveje, omkørsler og et system funderet i målrettethed og gøren, der bedøver dit sanseapparat.

Prøv bare at sætte dig med rank ryg. Du vil sikkert være i stand til at sidde en stykke tid, men at sidde uanstrengt i længere tid volder dig nok store problemer. Det er ganske almindeligt. Der er nemlig kommet så mange små stopklodser i kroppens naturlige fleksibilitet og ynde, at vi har glemt, hvordan det føles, og ikke mindst hvordan vi anvender det.

Sans dig sund

I alexanderteknik lærer du at genkende dine overspændinger og stopklodser ved at sanse og genkende hovedets naturlige placering på toppen af rygsøjlen som grundlaget for alle bevægelser i krop og sind. Dertil får du fornyet din kropsbevidsthed gennem nye bevægelser til at opdage stopklodserne rundt om i kroppen. Hvis du f.eks. har lændesmerter, findes løsningen ikke kun i lænden, men i den koordination lænden har med resten af kroppen. Du lærer at pause automatpiloten, så der opstår et nulpunkt med luft og plads til, at kroppens intelligens folder sig ud igen. Du rewirer dit nervesystem, så det ikke hele tiden reagerer fra den gamle automatpilot.

Kroppens intelligens

Du genvinder den bevægelighed som er indkodet i din krop, men som er blevet overdøvet af støj og spændinger. Så drop forestillingen om at du udelukkende skal lave øvelser eller styrke dine muskler for at slippe for smerterne. I hvert fald hvis du bevidstløst bruger samme bevægemønster. Du skal lære at læne dig ind i tilliden til kroppens medfødte intelligens for at få sanseindtryk, som skaber nye veje i kroppen. Du skal aflære fremfor at overyde. Og du skal opgradere din bevidsthed i rejsen til at blive din egen rygekspert, så du selv kan skelne mellem skidt og kanel. Dine rygsmerter kan ganske enkelt ikke eksistere, når der er fleksibilitet, bevægelighed, spændstighed og ynde fra top til tå.

Bliv din egen rygekspert 

Alexanderteknik er for dig, som gerne vil finde en blid og nænsom, men kraftfuld og fundamentalt ændrende praksis til en gang for alle at få has på dine rygsmerter og blive din egen rygekspert.

Alexanderteknik er for dig som har været hos mange behandlere uden at få løst dit rygproblem.

Alexanderteknik er for dig, som gerne vil tage ansvar og have styring af din egen krop og sundhed.

Du bestiller dine personligt tilpassede 1:1 lektioner og tider i alexanderteknik på 22 82 05 45

Længes du efter bevægelighed i din ryg?

Driller din ryg? Har du mange smerter? Virker motion ikke? Har du prøvet alt? Og længes du efter en krop med frihed og bevægelighed?

Du kan ændre din ryg med alexanderteknik. Du kan lære at afkode budskaberne, opløse spændingerne og få ny kropsbevidsthed.

Små jag i ryggen, som du fik væk med smertestillende medicin. I virkeligheden fortalte jagene, at du havde brug for mere fleksibilitet, men du forstod ikke budskabet. Så var der også lige skulderbladene, som blev meget anspændte i en stresset periode. Måske kom du ud af stressen, men kunne ikke slappe rigtig af i skuldrene bagefter. Og hvad med åndedrættet og tankerne? De spiller en kæmpe rolle ved rygproblemer, og jeg er klar til at hjælpe dig med at forstå sammenhængen og at få dig i kontakt med bevægeligheden, der rækker udover motion.

Din krop er både vidunderlig og intelligent, fordi alle informationer er indkodet. Tit får vi bare overdøvet dem med alle mulige og umulige vaner, så vi glemmer at lytte til de kloge informationer fra kroppen. Når du fjerner alle de små ting, der forstyrrer din krop, kvitterer den med lethed og fleksibilitet.

Er du klar til at tage styringen over din ryg? At få ryddet op i dine vaner og forstå hvad den fortæller dig? Og lære at tage hensyn?

Bestil tid nu på 22 82 05 45 til dig, din ryg og din kropsbevidsthed.

1:1 sessioner der på den mest optimale måde får dig til at slappe af, være i kontrol og opnå bevægelighed.

Alexanderteknik giver fleksibilitet i ryggen

Alexanderteknik giver fleksibilitet i ryggen

Bedre kropsholdning afhjælper nakkesmerter

Godt nyt til alle med nakkesmerter: Alexanderteknik hjælper, viser en internationalt anerkendt undersøgelse. Vi alexanderlærere har vidst det i over 100 år, men nu er der også godt nyt fra videnskaben, hvor en spritny undersøgelse fra 2017 viser, at alexanderteknik afhjælper kroniske nakkesmerter.

Nakke-undersøgelsens formål var at udforske, om hvad der kan styrke livskvaliteten og udstyre den enkelte med metoder, der forbedrer opmærksomheden på og evnen til at få dagligdagen til at glide lettere, hvilket præcis er kernen i alexanderteknik. Nakkesmerter er årsag til 16% af alle sygedage i Danmark og er derfor en af de tunge poster både økonomisk og menneskeligt. I undersøgelsen sammenlignede et forskerhold resultaterne af alexanderteknik med den ordinære kontrol hos praktiserende læge. Undersøgelsens 172 deltagere blev fulgt gennem 1 år, og de havde i gennemsnit haft kroniske nakkesmerter i 6 år.

En fri nakke giver bonus

Alle deltagerne oplevede markante forbedringer generelt, og da nakkesmerter normalt anses for et komplekst problem, hvor tiden er en afgørende faktor for hvor fast problemet sidder, så er det et ret bemærkelsesværdigt resultat.

Deltagernes evne til at ændre og mestre adfærd og styre deres smerter blev forbedret, og det samme gjorde både livskvalitet og den generelle evne til at tage vare på sig selv. Efter 20 lektioner i alexanderteknik meldte deltagerne om markant færre smerter, øget livskvalitet, bedre humør, en langt mere effektiv hverdag plus flere personlige redskaber og tillid til at ændre adfærd for at mindske nakkesmerterne. Resultaterne viste sig desuden at være langtidsholdbare. I procent viste de personlige mestringsstrategier at være forøget med 87%, og i kontrolgruppen, hvor personerne udelukkende blev fulgt af deres praktiserende læge, var tallet 25 %, hvilket betyder, at der er muligheder for bedring, selvom man har kroniske nakke-smerter.

Alexanderteknik blev min redning. Mine hyppige hovedpiner kom fra min overspændte og duknakkede kropsholdning, og jeg kunne ikke træne det væk. I stedet har jeg trænet mig til at lytte og handle på det min krop fortæller mig, hvilket guider mig i min hverdag. Nu har jeg sjældent hovedpine, og det er så dejligt, fortæller Charlotte om sit udbytte af alexanderteknik.

Kan du høre, hvad din krop fortæller?

Alexanderteknik foregår som 1:1 undervisning med klienten i fokus. Når du har gjort noget i tilpas lang tid, melder nervesystemet tilbage, at alt er ok, uanset om det er det eller ej, og på den måde sløves din bevidsthed. Alexanderteknikken søger at vende dette mønster på en blid og skånsom måde. For eksempel hvis du har en vane med at sidde med ryggen i bananform foran pc’en, og nakken strakt fremad for at se skærmen, så bliver det din ubevidste automatpilot.  Når du øger kropsbevidstheden og får en bedre kropsholdning, kan du langt bedre høre, hvad kroppen fortæller og finde tilbage til kroppens indbyggede intelligens, så nervesystemet vækkes til live igen med en ny og opgraderet version af den bevidste automatpilot.

Du kan lære at spænde af, hvile og holde pause med opladning, koordinere dine muskler, strække kroppen og få fleksibiliteten tilbage i både bevæge- og tankemønstre, så krop-sind forbindelsen styrkes.

Alexanderteknik udgør en undervisningssituation, hvor hver enkelt bliver guidet i bevægemønstre med hænderne og verbalt med det formål både at få ny viden og praktiske redskaber til at mestre hverdagens gøremål. Hverdagsting er jo netop det, du gør rigtig mange gange i løbet af en dag, og derfor har det en stor effekt at påvirke alt lige fra tandbørstning, spisning, bilkørsel, motion, gang, at sidde på en stol til hvordan du bruger din stemme ved at gøre tingene på en anden måde.

Info for nakke-nørder

ATLAS (Alexander Technique Lessons or Accupuncture Sessions for people with chronic neck pain) – forsøget er offentliggjort i European Journal of Integrative Medicin og som en sidebemærkning må nævnes, at der ligeledes var en gruppe på 172 personer, der modtog 12 akupunkturbehandlinger, som også viste samme gode resultater. Læs det hele undersøgelsen her