Så skete det igen – endnu en kunde, der har genoptrænet mere end godt er. Det er en klassiker i min klinik.
Lever du med et eller flere af disse udsagn:
● jeg skal være effektiv
● jeg skal præstere mere
● jeg skal anstrenge mig mere
● jeg skal yde, før jeg kan nyde
Jeg kender det så godt, for jeg er vokset op med, at man altid skal give mere, end man får. Eller også er det noget jeg selv har fundet på. Det kan transformeres. Det ved jeg, for jeg har gjort det.

Det er fint at spurte efter toget en gang imellem. Det er ok at give den en skalle ved særlige lejligheder. Er det altid dit mønster, så holder den ligning ikke i længden. Det hele sætter sig nemlig i kroppen som spændinger, som manglende flow, som alt for lidt glæde, udmattelse, stress og ringe søvnkvalitet.
Vores kultur er gennemsyret af knokleri. Der er aldrig noget, der kun virker ved at forcere det. Det er en nødvendighed at turde være stille, lytte indad og holde pause.
Det er ultravigtigt at være i stand til at skabe et space, hvor du kan lære at træde ud af automatpiloten og hen imod noget friere og nyere. Det er nemlig komplet umuligt at forcere sig til en fundamental ændring. Og du må slippe noget gammelt for at give plads til noget nyt.
Den skønne kunde havde fået et nyt knæ og var egentlig meget godt kørende. Indtil hun opdagede, at området omkring knæet var blevet fastlåst, og det bredte sig som en steppebrand til resten af kroppen. Og der er naturligvis intet galt i hverken motion eller træning. Det skal bare gøres med den rette balance både i intensitet og kropsbevidsthed.
Kvinden var fanget mellem ydre og indre krav. Fysioterapeuten sagde, at det var vigtigt med genoptræning, og hun selv ville gerne blive frisk og kunne gå ture som tidligere. Hun var ved at opgive det hele. Indtil hun blev mindet om, at det er ok at justere, sætte tempoet ned og genfinde flowet.
Det er langt mere bæredygtigt at være vedholdende med en vejrtrækning i flow. Det er fantastisk at ville fuldføre dit livsformål med indlagte pauser. Det er i pauserne, du skaber rum til at få kreativiteten til at sprudle og hvor du pludselig får en ide, du aldrig kunne have tænkt dig til.

Vil du lære at flytte bordet fra isbjørnen og indtage dit space med plads til lys og luft? Har du brug for hjælp til at finde ind til et frit og velfungerende bevægemønster med flow, så book din tid til alexanderteknik ved at ringe på 22 82 05 45